Bygningsingeniør /konstruktør til projektering og rådgivning

Vil du arbejde med bygninger og anlægskonstruktioner på både de mindre, og nogle af de største, og mest innovative renseanlægsprojekter i Danmark i øjeblikket? Og vil du have fagligt skarpe kolleger i en virksomhed med fokus på et godt socialt fællesskab? Så læs med her!

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Jakob Stender Hartington

Vi tilpasser opgaverne efter dine interesser og erfaringer

Hvis du er bygningsingeniør eller bygningskonstruktør der har fagligt fokus på projektering, tilsyn og byggeledelse og har interesse for byggeri og anlægskonstruktioner, så kan du helt sikkert få opgaver, som motiverer dig.

Når du starter i jobbet, tilpasser vi sammen opgaverne, så du kommer til at arbejde med det, du synes er allermest spændende. Alt efter dine erfaringer og interesser, kommer du bl.a. til at rådgive om, eller arbejde med, nedenstående områder:

  • Projektering i alle faser af et projekt, herunder udarbejdelse af udbud og detailprojekter
  • Ledelse af projekter, projektering, og byggeri afhængigt at dit erfaringsgrundlag
  • Bygherrerådgivning – inklusiv kontinuerlig faglig sparring med kunder og andre samarbejdspartnere
  • Byggeledelse – hvilket indebærer at afholde byggemøder, at sikre tid og økonomi, samt at varetage mangelgennemgang og afleveringsforretning
  • Fagtilsyn inden for dit fagområde

Du indgår i et fagligt dygtigt bygge- og anlægsteam, hvor sparring og dialog med dine kolleger er en hjørnesten i god projektgennemførsel. En vigtig del af at kunne udføre dine opgaver er, at du har mulighed for både at være på kontoret og ude i marken hos kunderne.

Envidan er inde i en meget positiv udvikling på renseanlægsområdet. Du kan bl.a. læse om vores arbejde på Assens renseanlæg, som er et af de største og mest ambitiøse renseanlæg, der er udbudt i Danmark i nyere tid.

Du får et stærkt socialt sammenhold og fleksibilitet

Du bliver en del af vores team af humoristiske og kompetente medarbejdere inden for renseanlægsområdet på næsten 60 personer i Kastrup og Lyngby.
Faglighed er vigtigt, men du skal også trives som menneske hos os. Derfor får du en høj grad af fleksibilitet og stor indflydelse på planlægningen af dit daglige arbejde. Alt efter hvad der passer bedst ind i din hverdag, kan du arbejde på både kontoret i Kastrup eller Lyngby – og der er selvfølgelig også mulighed for at arbejde hjemme.

Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder, men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesker i centrum og ordentlighed kan følge med.

Alt sammen hjulpet godt på vej af vores kreative personaleforening, der arrangerer alt fra farverige julefrokoster til champagnesmagning, sommerfest og bagedyster. Du bliver selvfølgelig heller ikke snydt for vores hyggelige fredagsmorgenbrød eller lækre frokostordning.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Envidan?

Læs mere

Hvem er du?

Du er uddannet bygningsingeniør eller bygningskonstruktør. Som generalist har du interesse inden for både byggeri og anlægskonstruktioner, og du mestrer at arbejde selvstændigt inden for dit eget fagområde.

Er det dig, vi søger?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jakob Stender Hartington på 26 75 00 67 eller jsh@envidan.dk eller teamleder Jacob Storebjerg Laursen på 30 90 33 80 eller jsl@envidan.dk

 

Ansøgning

Vil du med ombord, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier