IT-Business partner til digitalisering og automatisering

Motiveres du af at automatisere og digitalisere forretningsprocesser? Brænder du for at bruge dine tekniske skills til at sætte mere strøm på processer, som dermed skaber glæde og trivsel hos dine kollegaer? Hvis ja - så skal du helt bestemt læse videre.

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Martin Lønsmann

Muligheder i jobbet

Hos Envidan er der højt til loftet og kort fra beslutning til handling, og for dig betyder det, at du hos os for alvor får mulighed for at folde dine faglige og personlige kompetencer ud. Du bliver en del af et team af Business partnere indenfor Business Solution, som har ansvaret for at sikre, at vores forretningsprocesser udvikler sig hensigtsmæssigt og er det faste ankerpunkt i implementeringen af nye initiativer.

Du får mulighed for stor indflydelse og dybt engagement i driften af vores mange digitale områder samt i de forskellige løbende implementeringsprojekter. Vi er ambitiøse og har altid en tro på, at digitalisering og automatisering kan gøre en forskel for Envidan og for vores medarbejderes trivsel.

Du bliver på den måde en helt central spiller i udviklingen af vores kernesystemer, som bruges af alle medarbejdere. Det betyder, at dit arbejde og engagement gør en tydelig forskel for alle dine kolleger. Det betyder også, at jo mere du byder ind med, jo bedre er dine udviklingsmuligheder – og det er dit gå-på-mod og din vilje til at undersøge nye teknologier, processer og metoder, som sikrer dig succes i stillingen.

Du indgår i et struktureret og agilt business solutions team på 2 personer, som også har tæt samarbejde med Envidans IT-team og eksterne samarbejdspartnere.

Alt efter hvad der passer bedst ind i din hverdag, kan du arbejde på et af vores kontorer i enten Silkeborg, Aarhus, Kastrup, Lyngby, Odense, Aalborg eller Kolding – og der er selvfølgelig også mulighed for at arbejde hjemme.

Fleksibilitet og socialt samvær

Du får et spændende job i en succesfuld ingeniørvirksomhed med tæt på 500 medarbejder – og hvor vores projekter gør en positiv forskel for fremtidens klima. Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder, men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med – og vi giver altid plads til fleksibilitet, fordi vi tror på, at hele mennesker performer bedre.

Alt sammen hjulpet godt på vej af vores kreative personaleforening, der arrangerer alt fra farverige julefrokoster til padelturneringer, sommerfest og bagedyster. Du bliver selvfølgelig heller ikke snydt for vores hyggelige fredagsmorgenbrød eller lækre frokostordning. Se hvordan det er at arbejde hos Envidan.

Hvem er du?

Afhængig af din tekniske profil og din nysgerrighed får du mulighed for at arbejde med de digitale områder, som har din interesse: Business Intelligence, Robotics, automatisering (Power app og Power automate), AI, Sharepoint, CRM mv. Løsninger vi både selv designer og udvikler, men som vi også køber hos eksterne samarbejdspartnere. Har du interesse og kompetencer indenfor projektledelse, er der også mulighed for at blive fagligt udfordret i den disciplin – men det er dine tekniske kompetencer, vi prioriterer først.

Vi forventer, at du har et teknisk mindset i din tilgang og kan træffe kvalificerede beslutninger baseret på dialog og analyser med interne interessenter samt sparring med Business Solutions-teamet. Din forretningsmæssige forståelse og kobling til systemernes styrker og svagheder er din force i dit daglige virke.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Envidan?

Læs mere

Er du nysgerrig på at høre mere?

Så er du meget velkommen til at kontakte Business Partner, It, Martin Lønsmann på tlf. +45 30 90 15 67 eller mlm@envidan.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier